EN PJALTET JULEFEST

Juledag er der en stor fest i Dublin. Det er, som du måske ved, den største by i Irland. Festen er specielt beregnet for børn. I byen er der en masse småbørn, der er meget meget fattige. Men der er også venlige mennesker, og de sørger for disse stakkels børn. De har noget de kalder ” fattig skoler “, hvor mange af dem har lært at læse og sy og andre nyttige ting.

Dr. Nelaton er en berømt præst i Dublin, og hvert år sørger han og andre gode mennesker for en fest til børnene. Sidste år var der omkring otte hundrede børn. Nogle af disse var kun halvt påklædte, og alle var meget lasede. De sad ved lange, smalle borde, som blev dækket med et hvidt klæde, og børnene fra fattigskolerne bar forklæder i lyse farver for at skjule deres lasede tøj. Hver skole havde en farve for sig selv. Disse forklæder blev udlånt til dem på denne dag, og børnene følte sig meget fine i dem. Men der var to lange rækker uden nogen forklæder. Dette var børn, som var blevet samlet op i gaderne. Hver elev fra fattigskolerne havde lov til tage alle de børn med han kunne finde. Og hvor var de bare pjaltede og snavsede disse to rækker!

Men de lyste op, ligesom børnene med forklæderne, da de så det store festmåltid. Et stort krus dampende varm te og en kæmpestor bolle til hvert barn! Sjældent har det fået sådan en god behandling som denne. Og hvor de dog spiste! Hvert barn havde alt hvad de kunne ønske sig. Du ville have godt af at se deres stakkels, forsømte ansigter stråle med glæde. Under måltidet sang en stor skare af de forældreløse børn nogle søde sange. Og efter festen var der små gaver, og korte taler og bønner, og endnu flere sange. De små pjaltede børn var som nye mennesker i denne atmosfære af kærlighed. En så glad dag som julen var en sjælden begivenhed i deres triste liv. Børn der lever i lykkelige hjem ved lidt om de lidelser de fattige må igennem. Måske, hvis de vidste lidt mere, kunne de heldige børn prøve hårdere, med gaver og venlige gerninger, at bringe lidt solskin til sorgfulde hjerter.