BEDSTEMORS JULEGAVER.

Bedstemor Burns sad og strikkede travlt i solen en lys morgen ugen før jul. Sneen lå dybt, og den hårde skorpe skinnede som sølv. Pludselig hørte hun små suk af sorg uden for sin dør. Da hun åbnede den sad Peter og Jimmy Rice, to meget stakkels små drenge med ansigterne i deres hænder og græd.

“Ih du milde dog! ” Råbte bedstemor. “Hvad kan være i vejen med to smarte små drenge denne solrige formiddag? ”

“Vi kan ikke have det sjovt”, sukkede lille Peter .

“Vi kan ikke kælke. Vi har ikke nogen slæder, ” klynkede Jimmy.

“Jamen selvfølgelig kan drenge ikke have det sjovt uden slæder,” sagde bedstemor , muntert . ” Lad os se os omkring og se om vi ikke kan finde på noget “. Og bedstemors krøllede hår kunne ses hoppe bag tønder og kasser i skuret, og ved spindevæv og støv på loftet, men der var intet der kunne bruges.

” Åh! Jeg tror dette vil virke for lille Pete, ” sagde den kære gamle dame og trak en stor gammel pande af tin ned fra den øverste hylde i spisekammeret. En lang glat smørbakke blev fundet til Jimmy. Bedstemor rystede i det krøllede hår af latter da hun så dem kælke over den hårde skorpe i deres opfindsomme slæder. Og drengene råbte og svingede deres hænder, da de fløj forbi vinduet.

“Jeg tror de vil slide hul hele vejen igennem,” mumlede bedstemor , “men drengene skal kælke, – det er sikkert. ”

Og panden blev poleret så blank som en nyslået sølvmønt, og den røde maling var slidt helt væk på smørkarret da Peter og Jimmy bragte deres slæder tilbage.

Bedstemor strikkede hurtigere end nogensinde den dag, og hendes ansigt var oplyst af glæde. Hun planlagde noget. Hun besøgte Mads Påske den nat. Han lovede at lave to små slæder til de sokker hun strikkede.

Da slæderne var færdige malede hun dem røde og tegnede en gul hest på hver enkelt. Bedstemor kaldte dem heste, men ingen ville havde gættet det. Så natten før jul trak hun sine store sokker udover skoene for at hun ikke skulle glide, tog sin hætte og kappe og slæbte de små slæder over til Peter og Timmy hus.

Hun bandt dem til dørhåndtaget, og gik og grinende hele vejen hjem.