JULEMANDENS BREV

Julen kom nærmere og Jamie og Ted var allerede i gang med at skrive lange breve til julemanden. Men én ting var lidt underlig : begge drenge ønskede sig de samme ting.

Hver linje i brevet sluttede med , – “lige som min bror “.

De blev enige om kun at bede om én slæde. De ville hellere kælke sammen.

Var det ikke meget sødt og kærligt?

En nat efter at de var gået i seng sagde Jamie, ” Ted, hvis julemanden giver os skøjter kan Jim lære os at bruge dem. ”

“Åh ja, og hvis vi får pels vanter vil det være meget sjovere at lave et fort. ”

” Og en snemand, ” svarede Jamie.

Ted sagde : “Jeg vil altid kælke ned ad en bakken så kan du kælke op. ”

” Det tror jeg ikke du vil, ” svarede Jamie højlydt .

” Hvorfor ikke ? ” spurgte Ted.

“Fordi det vil være lige så meget min slæde som din. ”

” Ja , selvfølgelig, ” svarede Ted, “men jeg sagde det først. ”

” Du er en egoistisk dreng! ” sagde Jamie .

” Nå, jamen det er du også! ”

“Jeg er ligeglad. Jeg vil ikke sove i sengen med dig. Jeg vil spørge mor om jeg ikke må vælge gave først, jeg er jo den ældste, ” brølede Jamie mens han sprang ud af sengen.

” Du er den ældste sure tudemarie, ” råbte Ted, og sprang efter sin bror.

Af sted til mor løb Jamie med Ted lige i hælene. Begge var vrede. Begge talte i munden på hinanden.

Mor var bedrøvet. Hendes kære små drenge havde aldrig været så meget uvenner før. Hun kyssede deres varme ansigter og strøg deres smukke hår. Hun fortalte dem at deres uartige ord sårede hende. Hun viste dem hvor misfornøjet Gud var over at se to små brødre skændes.

Den aften gik de i seng i hinandens arme, fulde af kærlighed og tilgivelse.

Julemorgen kom omsider. Og meget tidligt krøb drengene ud af sengen for at ” føle ” på deres strømper .

Far hørte dem og huskede på at han selv engang var en dreng og tændte for lyset.

Hver lille røde strømpe var fuld fra tå til top. Æsker og pakker af papir var stablet omkring dem. Hvilket råberi! Hvilken skøn tid! Det virkede som om alle deres ønsker var blevet opfyldt.

Pludselig råbte Jamie: ” Jamen Ted, her er et brev! ”

De satte deres små hoveder sammen, og med fars hjælp læste de brevet højt:

” Mine kære drenge, i får ingen slæde i år. I skændtes sådan om den at jeg var bange for at give jer en. Jeg tog den ud af min sæk for omkring en uge siden. Sørg for at i er klar til den til næste år. Glædelig jul! Julemanden.”