NATTEN FØR JULEAFTEN.

Det var natten før jul, men over alt i det lille hus, bevægede slet intet sig, ikke engang en enkelt mus. Og strømperne gang ved den slukkede pejs, I håb om at julemanden allerede var undervejs. Børnene blev alle puttet lunt og godt i deres seng, mens billeder af chokolade og slik dansede i fantasien omkring. Og moder i sit tørklæde, og jeg i min fine hat, havde netop gjort os klar, til en lang vinter nat;

Med et hørtes støj og larmen i staden, jeg løb hen til ruden og så ud på gaden. Og månen den skinnede på nyfalden sne, og gav lys som ved middagstid til alt der var at se –

Og mine undrende øjne så et postyr, en miniature slæde og otte bittesmå rensdyr.

Og kusken var livlig, så munter og kæk, jeg vidste med det samme at det var Julemanden.

Han piftede og råbte på dyrene så hæst som en ravn, da han kaldte på hvert enkelt af dyrene ved navn—

“Kom, Springer! Kom, Danser! Kom, Smukke! Kom, Konge! af sted, Komet! af sted, Amor! af sted, Torden og Lyn!

Mod toppen af verandaen, mod toppen af væggen hen!

Kom, af sted! Af sted! Styrt af sted! Alle på en!”

Som tørre blade der hvirvler i vrimmelen, hvis de mødte en forhindring fløj de op mod himmelen. Op over tagene fløj rensdyrene af sted, med en slæde fuld af legetøj, og julemanden tilmed.

Han var klædt I pels fra hoved til fod, og alt hans tøj var helt plettet med aske og sod.

Han havde sæk legetøj med farve som en rose, han stod der og lignede en kræmmer der åbner sin pose. Han øjne —hvor de funklede! Hans smilehuller, så fromme!

Hans kinder var som æbleskiver, hans næse var stor og rød som en blomme;

Hans pudsige lille mund smilede så alle kunne se, og skægget på hans kind var hvidt som sne.

RENSDYRET OG SLÆDEN

Med piben placeret fast mellems hans tænder, og røgen der hang om hans hoved som en krans. Han var buttet og fyldig, en munter gammel alf, og jeg lo da jeg så ham, på trods af mig selv. Med et blink fra hans øje, og et nik fra hans hoved, vidste jeg straks at jeg intet havde at frygte.

Han sagde ikke et ord, men gik straks til sit arbejde, og fyldte alle de strømper og drejede hurtigt omkring. Så lagde han sin finger op langs med sin næse, og med et lille nik, for han op gennem skorstenen. Han sprang op i sin kane, gav sit hold et fløjt, og væk de alle fløj, som dunet fra et tidsel frø;

Men jeg hørte ham råbe før han var ud af syne,

“Glædelig jul til alle og alle en god aften!”

NATTEN EFTER JULEAFTEN.

Det var natten før jul, men over alt i det lille hus, bevægede slet intet sig, med undtagelse af en enkelt mus.. Strømper var slynget i hast over stolen her, For håbet om Julemanden var ikke længere der. Børnene havde sig tungt i sengen kastet, med maver så fyldt med slik at de nær havde bristet.

Mens mor i sit tørklæde, og jeg i min kjole så fin, netop havde bestemt, ikke at ligge ned i sengen der var min, da hørtes en støj og larmen i staden, jeg løb hen til ruden og så ud på gaden. Og månen den skinnede på nyfalden sne, og gav lys som ved middagstid til alt der var at se –

Med ængstelige øjne så jeg både en kane og hest, både gammeldags og underlige i den kolde vinter blæst. ;

Med en ældgammel kusk så højtidelig og sløv, at jeg vidste med det samme at det var doktor Løhv .

Jeg trak mit hoved ind, og var ved at vende om,

Da op af trappen kom doktoren så stille og from, han var iført en tyk frakke, lavet for længe siden, han havde snehvidt skæg på hagen lige for tiden . Han talte et par ord, og gik straks til hånde ;

Han følte på vores puls, – og bad os om at ånde,

Han lagde fingeren op langs næsen, nikkede med hovedet og gik til skorstenen hen : –

“En skefuld olie , frue , til dig og din fine lille ven ;

Ingen nødder og ingen rosiner, ingen tærter og ingen slik. Disse unge maver kan ikke fordøje alt det sukker de har fået, de skal have legetøj og bøger sagde han med et nik. Men jeg ved mit råd ikke vil finde mange venner, for skikken her i julen den anden vej vender. Både fædre og mødre, ja også Julemanden selv, er så overordentlig blind. Nuvel, godnat og så farvel! ”

Og jeg hørte da han udbrød, da han kørte af sted :

Spis blot kager og slik, og tag så lægeregningen med!”